Tog i går d. 15/2 2012 på museet Trapholt i Kolding sammen med min mand og min datter - onsdag mellem 17.00 og 20.00 er det nemlig gratis at komme ind! Den ene udstilling var kjoler og jakkesæt syet i papir. Kjolerne var helt fantastisk smukke og det var utroligt at de var syet af papir. Jakkesættene var syet i emballager, som kunstneren havde skaffet fra emballagevirksomheder rundt omkring i verden. Egentligt var det ikke så imponerende, hvis man kender Ecoist taskerne, som er flettet af forskelligt emballage/genbrugspapir - dette var jo blot en anden form end taskerne, ellers var det sådan set det samme - en smule originalt og ikke så nyskabende.
Den anden udstilling var kontroversielle fotos, som igennem årene har forarget hele verden. Jeg blev stoppet af et ungt par, som kom fra en højskole og ville vide om jeg syntes det var okay at vise billederne igen, når nu de en gang havde forarget. Jeg synes det er helt okay, det er den force vi har i et land med ytringsfrihed og ærlig talt er det efterhånden vanskeligt at blive forarget med alt det vi ser i det offentlige rum i dagens Danmark. Man kan til gengæld undres - jeg undredes særligt over billeder af nøgne børn, som mødre i flere tilfælde havde givet tilladelse til og endda tjent penge på - det var meget svært at forstå, tænk at man kan se et billede af sit nøgne barn, som kunst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar